Status på fibernet – del IV

Skrevet af Theo d. 11. januar 2022 kl. 12:00

Rejsen hen imod hurtigt bredbånd i området fortsætter. Formanden for Grf Øresundshøj har i dag været i kontakt med TDC Net for at afklare status, og bl.a. undersøge problemet med internettet i området. Fem folk fra TDC Net og deres underentreprenører (udover reparatørerne nævnt i foregående indlæg) var i formiddag på besigtigelse i området. Det handlede om fibernettet.

Erik Berendtsen gav en udmelding om, hvornår fiberen meldes klar til udbyderne (Yousee, Telia, Fastspeed osv…).

Hvis du i dag kan bestille 1000 GBit internet på en af udbydernes hjemmeside, er der ikke tale om fiberforbindelsen, men om den ofte fejlbehæftede kobberforbindelse, og den hastighed på bredbånd, der meldes ud i salgsøjemed skal tages med mere end et gran salt – Især når mange arbejder hjemmefra eller streamer film.

Chokoladen, som forhåbentlig alle har fået i deres postkasse, er udtryk for at TDC Net er forsinkede, og at de beklager det. Vi følger sagen og håber at fibernettet er klar til bestilling d. 1. februar 2022, som de meldte ud i dag.