Alle vores græsplæner kategoriseres i dag som brugsplæne, hvilket populært sagt betyder, at græsset slås op til 24 gange om året, og at der kan spilles bold og kroket over det hele.
I bestyrelsen ønsker vi mere biodiversitet, mere variation for øjnene og flere oplevelsesmuligheder på vores grønne arealer, og senest i 2019 havde vi da også “flere områder med vilde blomster” oppe til debat på vores generalforsamling.
Erfaringer fra andre steder siger, at udsåning af blomster er en krævende proces, hvor græstørven skal skrælles af, hvorefter der skal rives, evt. blandes grus i jorden. Alt sammen inden man kan så blomster. Gør man ikke det, kommer blomsterne ikke op.
Når man flere gange i løbet af forår og sommer kigger nærmere efter i græsplænen, er der faktisk allerede en del blomster: mælkebøtte, krybende potentil, kongepen, rødkløver, hvidkløver, lancetbladet vejbred, almindelig syre… Så længe, vi slår græsset så ofte, får planterne bare ikke lov at komme op og sætte blomst. Vi har derfor i 2021 udført et eksperiment, som gik ud på at se hvor højt græsset bliver, og hvilke blomster, der kommer op, hvis nu græsset ikke slås en hel sæson.
Der er bestemt noget at gå videre med, men græsset bør ikke blive så højt at det lægger sig ned og bliver svært at klippe. Efter rådføring med gartneren har vi besluttet som forsøg i 2022 at lave to prøvefelter på nogle store skråninger mod øst, hvor plænen ikke bruges ret meget.
Prøvefelterne vil blive slået en gang i 2022 – formentlig i maj. Afklippet vil blive fjernet, så der bliver mindre næring til, at græsset kan blive så højt, at det udkonkurrerer de mere lavtvoksende blomster og lægger sig ned.
For at gartnerens græsteam kan se prøvefelterne, er de markeret med pinde, hvori der er bundet en lysegrøn snor. Så snart den øvrige plæne er blevet slået for sidste gang inden vinteren, vil vi fjerne pindene, og først sætte dem op igen til marts/april inden første slåning.
Vi håber, I er glade for forsøgene.