TDC-fibernet. Vigtig info!

Jeg har i dag været i kontakt med TDC’s projektleder for vores område og kan meddele følgende:

  • Der er allerede trukket fiberkabel ind i vores huse (blev gjort da husene blev bygget). Hvis I kikker i jeres teknikrum og finder det alm. telefonstik, så sidder der ved siden af et blåt netstik. Det er her at fiberkablet er trukket ind.
  • Der skal således ikke graves fra de grå TDC-skabe og ind til de enkelte matrikler.
  • Der skal heller ikke graves udenfor vores matrikel og ind til de grå TDC-skabe.
  • Der skal muligvis graves mellem de grå teknikskabe, da teknikken evt. skal opdateres.
  • Selve installering af TDC-net kommer til at ske i 2 omgange:
  • I starten af december kommer der en TDC-teknikker ud til de grundejere som har tilmeldt sig og opsætter et stik/boks inde i teknikrummet. Det gøres uden udgift for den enkelte grundejer. Bemærk, de 1500 kr som jeg nævnte på generalforsamling man skulle betale, ikke er korrekt.
  • I februar 2021 kommer TDC tilbage og opdatere teknikken i de grå skabe. Evt. bliver der udført gravearbejder mellem skabene.
  • Derefter kan man oprettet en abonnement hos en fibernetudbyder efter eget valg.
  • VIGTIGT!. Til alle jer som ikke nåede at tilmelde sig inden den 5. oktober 2020. I kan stadigvæk nå det. Send en mail til: bestyrelsen@grf-oeresundshoej.dk, med oplysning om jeres navn, adresse, mail og tlf. nr. Så samler jeg tilmeldingerne og sender dem videre til TDC. DETTE SKAL GØRES SENEST TIRSDAG DEN 1/12-2020!!

Hav en god dag, hilsen Peter Engelsen, formand.

Tilbud fra TDC om fibernet

Alle grundejere har i deres postkasse modtaget en tilbud fra TDC-Net om en gratis tilslutning til TDC Net Fiber. I tilbuddet bliver det nævnt, at det i forbindelse med tilslutning af fibernettet til de enkelte matrikler, vil være nødvendigt med gravearbejder, både på de enkelte matrikler og på vores fællesarealer.

Det kan dog ikke udelukkes, at fiberkablerne kan blæses ind via eksisterende tomrør og helt ind til vores teknikrum. I dette tilfælde skal der ikke graves på vores arealer.

Uanset om der skal graves eller ej på vores fællesarealer, så har vores administrator meddelt at tilslutningen til TDC-filernet skal godkendes på vores generalforsamling, som afholdes den 11/11-2020.

Der er dog ikke noget som forhindre, at man som grundejer siger ja til TDC’s tilbud om en gratis tilslutning. Såfremt der på generalforsamlingen ikke opnås flertal for en fibertilslutning, vil de grundejere som har sagt ja til tilbuddet ikke blive mødt med et økonomisk krav fra TDC.